Jeppe i dag
Hvad handler Jeppe om i dag? Om en fæstebonde der er kommet i klemme mellem herremand, degn og kone?
Snarere om et stakkels menneske der har valgt den »nemme« løsning; som drikker sig fra sine problemer og snakker sig ud af sine fortrædeligheder med dårlige undskyldninger.
Men det handler også om hvad vi andre gør ved ham, hvordan vi så at sige holder ham på plads: Hans kone tæsker ham til at udrette bare en lille smule, herremanden »pisser« på ham – og Jeppe selv véd hverken ud eller ind.
»Drømmer jeg eller er jeg vågen?« Ingen af delene, og det er akkurat hér at hunden er begravet.
»Jeppe« er desuden et eksempel på at Holberg ynder de »falske« moraler, at han drager konklusioner der er dybt mærkværdige for at provokere vakse tilskuere til at tænke selv.
Niels Andersen's »Jeppe« er betagende, og man får så inderlig ondt af ham. Dér skal man måske hen, helt dér hen hvor alting hviner og knager, før man slår hjernen til og begynder at tænke kreativt og finder ud af at der er tale om et sammensat problem med en individuel og en social side? Vi har ikke længere fæstebønder og herremænd i Danmark, men stadig mange Jeppe'r som er på vej til møddingen - eller som allerede ligger der.
Egnsteater
Holberg Teatret til debat efter forestillingen 24.8.2005. Foto: BA
Skal Holberg Teatret rigtig i gang, skal det være som egnsteater. Det skal have solid forankring i lokalsamfundet, hvad der er godt på vej - og kommunen skal til lommerne og bruge nogle skattekroner (for ellers vil amt og stat ikke være med). Er det klogt? Er det at smide skattekroner ud til blålys - eller dét der er værre?
Vi lever i en mærkelig tid. Kloaksystemet er ikke som det burde være. Banenettet er ikke som det burde være. Motorveje bliver bygget - også på steder hvor der ikke er trafik. Folkeskolen skal strammes op og sættes i system - i den allerbedste mening. Og endelig har vi fået et tilskud af »etnikere«, borgere-af-anden-etnisk-herkomst-end-dansk, som ligner os aspargesdanskere deri at de er lige så forskellige indbyrdes som vi er, og i at de kunne være lige så nyttige for samfundet som vi andre. Hvilke tider, hvilke skikke, hvilket sprog.
I en sådan tid er der brug for et levende teater der kommer godt rundt i »landskabet« i mere end én forstand - som får vendt rundt på stenene, som får rusket i vores fordomme og som får os til at tænke over mulighederne.
Bjørn Andersen