|
|
*
*
Om få dage forventes det at der foreligger en rapport om situationen i Kosova, udarbejdet af Kai Aide efter opdrag fra Koffi Annan. Rapporten vi undersøge hvorvidt albanerne har opfyldt kravene til de såkaldte standarter omkring demokrati og menneskerettigheder, som FN har besluttet at knytte direkte til spørgsmålet om Kosovas fremtidige status. Jeg frygter at denne rapport blot vil give anledning til endnu en udskydelse af en varig og retfærdig løsning på Kosovas problemer.
Det er nu 6 år siden at aftalen i Rambouie blev underskrevet, hen over hovedet på den albanske befolkning og uden nogen folkelig debat. De albanske repræsentanter på mødet blev tvunget til at underskrive denne aftale og fortalte efterfølgende befolkningen at Kosovas fremtidige status blev løst. I stedet for løsningen kom fordrivelsen af 1 million albanere og den efterfølgende krig på Balkan. 120.000 huse blev brændt af serbisk militær. 20.000 kvinder blev voldtaget. 12.000 blev dræbt. Efter krigen blev UNMIK de virkelige magthavere i Kosova. Ingen af løfterne til albanerne er blevet opfyldt. Istedet vantrives Kosova under UNMIKs kontrol. 3.000 savnede albanere er stadigt ikke fundet. Idag er arbejdsløsheden i Kosova på 60 pct. Det er langt højere end noget andet sted i Europa. I følge Verdensbanken er Kosova idag det eneste sted i Europa, som ikke har noget økonomisk vægst. Uddannelsessystemet forfalder. På trods af at der er flere unge idag er der færre studenter tilmeldt en højere uddannelse i Kosova i skolerået 2004/2005 end der var i 1998/1999, hvor det serbiske politi var i daglige slagsmål med albanske lærere og studenter. Samtidigt betyder den økonomiske kollaps at organiseret kriminalitet breder sig for øjnene af UNMIK. |
Xhemil Zeqiri. Photo: Bjoern Andersen, 2005 |