Sidste Nyt fra Albanien, Kosóva og Makedonien

The Latest News from Albania, Kosóva and Macedonia       




# 325 - 8' årgang - 24.11.2006

Version 1.0 • PDF for printingInfo om »Sidste Nyt«Tidligere numre


Billede

Udgiver: Bjørn Andersen

Publisher: Bjoern Andersen






Billede

Tyrkisk (Osmannisk) bro ved Lana-floden ikke så langt fra Tirana's centrum. Foto: Bjørn Andersen, 2006. Billedet kan forstørres ved at klikke på det.








Albanien og Danmark

Af Harilla Goga, chargé d'affaires
Den Albanske Ambassade i København




Foto: Bjørn Andersen 2006


Den 28. november

Den 28. november er Albaniens store dag. Albanske patrioter, politiske ledere og intellektuelle samledes på dén dag i 1912 for - under ledelse af diplomaten Ismail Qemal - at erklære Albaniens uafhængighed af Tyrkiet efter 500 års okkupation. Vi har fejret uafhængigheden i snart 100 år, men under det kommunistiske styre fejrede man dog i højere grad den følgende dag, den 29. november, som var den dag hvor albanerne i 1944 befriede sig selv efter først en italiensk, så en tysk okkupation.


Fra 1912 til 1990

Tiden fra 1912 og frem har været en svær tid med mange omskiftelser, både efter 1' verdenskrig og efter 2' verdenskrig. Efter 1' verdenskrig var Albanien i en meget udsat position både af indre og af ydre grunde - her tænker jeg særligt på forholdet til Serbien, Grækenland og Italien; det spæde demokrati faldt samnmen, præsidenten, Ahmed Zogu udråbte sig selv til konge - og perioden sluttede med at Mussolini's Italien erobrede Albanien i 1939. Derpå fulgte 2' Verdenskrig og befrielseskampen, der kulminerede med en kommunistisk magtovertagelse. Tiden frem til det kommunistiske systems sammenbrud var meget vanskelig, og mange af de traditionelle albanske værdier - så vel som almindelige menneskerettigheder - blev undertrykt.


Siden da

Den første tid efter det kommunistiske styres sammenbrud var særdeles vanskelig. Det var svært at etablere et demokrati og det var svært at få skubbet økonomien i gang. Vi er glade for at vi har lagt både det kommunistiske system og overgangsperioden bag os. Husk de problemer der fulgte med pyramideselskaberne og deres sammenbrud, og husk også at forholdene i Albanien blev meget påvirket af at mange tusinder af flygtninge fra Kosova strømmede til Albanien. I begyndelsen af 1999 måtte vi huse en halv million kosovarer; det gjorde vi gerne, men selvfølgelig kostede det ressourcer, og vi er meget taknemmlige over den betydelige økonomiske støtte vi fik udefra for at klare udfordringen.

I de senere år har vi lagt mange kræfter i at udvikle og reformere vores land på snart sagt alle måder. Vi har anstrengt os for at etablere et parlamentarisk demokrati efter vestlige principper, og vi forbereder os alt hvad vi kan med hensyn til Albaniens optagelse i NATO og EU.


Forholdet mellem Albanien og Danmark

Danmark har, trods sin størrelse, spillet en meget vigtig rolle i vores ny-orientering. Vi har modtaget betydelig støtte både i økonomisk henseende og med hensyn til opbygningen af et nyt, vestligt orienteret demokrati, og vi er glade for at danske udenrigsministre har været på besøg, senest her i sommer af Per Stig Møller.

For 15 år siden var der kun 3 danske firmaer, der opererede i Albanien, i dag er det mere end 10-doblet. Nogle arbejder permanent i Albanien, andre arbejder for en periode i forbindelse med projekter, således firmaet Rohde-Nielsen der har arbejdet med oprensning af havnen i Durrës.

Eksporten fra Albanien til Danmark er endnu ikke så stor, men vi håber at vores stabiliseringsaftale med EU vil bidrage til at den øges. Vi har en del at byde på på forskellige områder, lægeurter, tekstiler, træskærerarbejder - og jo større eksporten er, desto lettere kan vi finansiere en import fra Danmark af fx fødevarer, medicinsk udstyr, elektriske apparater og maskiner til vores industri.

På det seneste er vi ved at udforme et nyt program, der skal tiltrække udenlandske investeringer. Det går under betegnelsen 1 euro pr kvadratmeter. Vi håber at dette program også vil pirre nysgerrigheden hos danske investorer.

Men bortset fra dét kan jeg love at vi har meget andet at byde på, vi har en spændende kultur og et godt køkken, vi har bevaret mange ting fra den hellenske og den romerske tid, vi har - selv midt i Tirana - bevaret gamle tyrkiske broer, fx én ikke så langt fra centrum i Tirana, der stadig fungerer som gangbro, og vi har et meget levende kulturliv. Én af vores største forfattere er Ismail Kadaré, der er aktuel i Danmark med én af sine seneste bøger, "Efterfølgeren", der har fået meget flotte anmeldelser i Danmark.


Oversættelse: Bjørn Andersen