1 Sur-søde venner

En stormufti fra Bosnien fik for et stykke siden en halvtræt forsamling til at vågne op med fornyede kræfter. Det var i Tirana og det var sidst på en konference om religiøs tolerance. Man kan sige meget om Albanerne, man kan sé at mange ting er under construction, som de også selv koketterer med – men religiøs intolerance er ikke dét der plager dem, og derfor var konferencen også gået ganske udmærket og fuldstændig stilfærdigt.

Stormuftien sagde til sine Albanske venner. »Der er de søde venner, og der er de bitre. Men véd I – det er de bitre venner der er de bedste. De søde venner er rare at have. De siger, hvad man ønsker at høre, og det kan være godt for en stund. Men de bitre venner er de bedste, for de siger sandheden. De siger når man er ved at gøre noget galt, de kommer med kritik, og de går ikke og kæler for én med indsmigrende ord« Og så sluttede han med at sætte prikken over i'et: »Betragt mig som én af jeres bitre venner«.

Jeg har gjort stormuftiens ord til mine egne. Fra tid til anden har jeg gentaget hans ord i Albanien, når jeg syntes det var nødvendigt; nogle Albanere begyndte at bruge samme udtryk.

Albanerne er et vidunderligt folkefærd. Intetsteds finder man venligere og mere imødekommende mennesker end blandt dem. Intetsteds finder man en større gæstfrihed. Det er de berømt for, og det har jeg også oplevet før – men på min seneste rejse, i september 2005, fik jeg det bekræftet i rigt mål. Der blev serveret fremragende mad, der blev budt på overnatning, der blev budt på kaffe og raki – og nogle steder fik jeg endda små gaver, en klase vindruer, en flaske stærkt.

Men lige så venlige og imødekommende de kan være, lige så glade er de for at få besøg af søde venner. »Hvordan har din rejse været?«, blev jeg ofte spurgt. »Hvad er dit indtryk?«. Det er ren venlighed, de er sjældent ude på at få »sandheden« at vide, og de vil vældig gerne have nogle komplimenter – til nød nogle kritiske bemærkninger om nogle de ikke er venner med eller i familie med.

Hensigten med denne bog er – helt venskabeligt – at fortælle om overgangssamfundet Albanien under forskellige synsvinkler. Albanien er et spændende og komplekst samfund med store vanskeligheder og udfordringer, og som har store og stærke naboer som Grækenland og Italien. Albanerne har god brug for at vi – der bor langt væk, og som heller ikke har dén størrelse som Grækenland og Italien har – at netop vi prøver at forstå dem, bliver ved med at tale med dem – og frem for alt prøver at hjælpe dem ved at etablere »normale« handelsmæssige relationer.

I bogen er der link-adresser til forskelligt baggrundsmateriale i noter m.v. Der er rapporter fra EU (økonomien) og ODIHR (valget). Der er forskningsrapporter og materiale fra den Albanske regering. Der er artikler om konfliktmægling, immigration og meget andet.

---